Hvide Sande

Sus i folkedanser-skørterne

Sønder Felding og Omegns Folkedanserforening og to tjekkiske hold giver opvisning ved Fiskeauktionshallen.

Det bliver et festligt og flot syn, når tre folkedanser-hold søndag den 11. august klokken 11 optræder i sammenlagt tre kvarter.

Det er Sønder Felding og Omegns Folkedanserforening, der har besøg af de to tjekkiske folkedanser-hold, Ondrejnica og Vizovjánek.

I Hvide Sande giver alle tre hold opvisning eller show hver for sig, men danser også sammen.

Ondrejnica (billedet) består af voksne dansere, mens Vizovjának mest er unge dansere. De to hold har en fælles musikgruppe bestående af instrumenterne cimbalom, violiner, klarinet og fløjter. Karakteristisk for begge hold er, at de bygger deres show op af gamle traditioner, historie, fortælling og sang tilsat moderne koreografi.

Sønder Felding og Omegns Folkedanserforenings hold tæller både unge og voksne dansere.

De to tjekkiske hold besøgte Sønder Felding-danserne for fire år siden. Traditionen er, at de besøger hinanden hvert andet år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify