Hvide Sande

Hvide Sande har fået ny ejendomsmægler

Estate Boligcenter Vestjylland har nu bemandet sin afdeling i Hvide Sande.

Estate BoligCenter Vestjylland har i forvejen mange kunder i Hvide Sande. Derfor har ejendomsmægleren, som har hovedsæde i Ringkøbing, nu valgt at bemande sin afdeling i Hvide Sande.

"Når vi ser på, hvor stor en markedsandel, vi har i byen uden at have en bemandet afdeling, synes vi det giver rigtig god mening at komme endnu tættere på kunderne," siger Alfred Berg, der er den ene af to indehavere af Estate BoligCenter Vestjylland. Estate BoligCenter Vestjylland er en af de førende vestjyske ejendomsmæglere inden for både salg af helårsboliger og sommerhuse.

"Vi har solgt boliger herude i 20 år, og vi sætter en ære i at levere en høj service for vores kunder. Det gør vi blandt andet i samarbejde med Vestjysk Banks afdeling i Hvide Sande," siger Alfred Berg.

Tilsammen har de to indehavere, Alfred Berg og Brian Andersen, samt medarbejderne i virksomheden 75 års erfaring med salg af ejendomme i Vestjylland.

Ud over Alfred Berg og medindehaveren Brian Andersen vil man i afdelingen i Hvide Sande kunne træffe Solvejg Brølling, der bor i Hvide Sande, samt Hans Jørgen Lauridsen, som foruden sine mange års erfaring som ejendomsmægler har en fortid som ejerrådgiver hos Feriepartner i Hvide Sande.

Åbningstiderne i den nye afdeling er tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 13 til klokken 16.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify