Hvide Sande

Dorthe Krogsgaard er virksomhedens røde tråd

Hun passer blandt andet regnskaber, bager franskbrød, tager sig af tvister mellem ansatte - og så er hun den første kvinde i landboforenings-bestyrelsen.

Dorthe Krogsgaard skulle hverken bo på landet, have noget med landbrug at gøre, eller giftes med en landmand, for hun er vokset op på en gård i No.

"Og se, hvor jeg sidder i dag," siger hun, stikker i et smil og tilføjer:

"Men der stod ikke landmand på ryggen af Asger, og man har jo et standpunkt, til man tager et nyt".

Den 52-årige Dorthe Krogsgaard trives og har bestemt ikke fortrudt, at hun til sommer kan fejre 25 års jubilæum som landbokone på svinefarmen Mogensgård mellem Ringkøbing og Søndervig. Hun brænder for landbruget og interessen for erhvervet - og overskuddet - er steget i takt med, at parrets fire børn er blevet voksne.

Hjemme-job

Hun blev uddannet kontoassistent hos Superfos Korn (senere DLG, red.) i 1989 og gift med svineavler Asger Krogsgaard året efter. Han arbejdede hos sin far på fødegården, som parret blev medejere i 1992 - og i 1994 flyttede de ind på Mogensgård, da de byttede bolig med hans forældre.

Samme år blev hun fyret fra sit job. Træls, syntes hun dengang – for hvad skulle hun nu. Hun valgte at blive landbokone på fuld tid og tage sig af børnene - Trine, 27 år og lærer på Dejbjerglund Efterskole, Mogens, 25 år og i gang med at læse til Agro Business Manager på Erhvervsakademi Aarhus, Jesper, 21 år og EUX-student i landbrug og på vej jorden rundt, samt Mette på 20 år, der går i 3. g på Ringkøbing Gymnasium.

Selv bestemme

Dorthe Krogsgaard passede regnskaberne, gik inspektionstur i stalden om aftenen, når hendes mand ikke var hjemme, lavede mad til de ansatte og kørte børnene til diverse ting og fulgte med i deres færden.

"De kunne godt finde på at sige: mor, du behøver ikke komme til åbent hus i skolen i dag," fortæller hun.

Hun sad i bestyrelsen for Holmsland Skole i flere år og er efter seks år på vej ud af Staby Efterskoles bestyrelse.

"Jeg var der, hvor børnene var," siger Dorthe Krogsgaard.

Frivilligt arbejde

Hun har ydet frivilligt arbejde i mange foreninger, aktiviteter og bestyrelser, og selv om datteren, Mette, har opfordret sin mor til at "lære det lille ord, der hedder nej", så lykkes det ikke helt, erkender hun.

For Dorthe Krogsgaard kan lide samværet med andog hun savner at komme i centret og Kloster, når hun siger noget fra.

"Jeg er skideræd for at miste det sociale, når jeg sidder herhjemme hver dag. Så er det godt at komme ud og have noget socialt – ud og møde andre, der ikke har noget med landbrug at gøre," siger hun.

Første kvinde

Dorthe Krogsgaard vil gerne præge det, hun er med i, og det er ikke blevet mindre med årene.

"Jeg har mere overskud nu til at tage ansvar, fordi børnene er godt i vej," forklarer hun.

Derfor tog hun sidste år imod opfordringen om at stille op til landboforeningens, Vestjysk, bestyrelse. Hun blev valgt – som den første kvinde i landboforeningens historie nogensinde.

"Det er rigtig spændende, for det er noget andet end det, jeg sidder med herhjemme," siger hun.

Kvinderne

Dorthe Krogsgaard har sat sit præg i Vestjysk; hun har kæmpet for, at koner og kærester nu også inviteres, når deres mand er til kaffemøde i landboforeningen, fordi kvinderne også er involveret i bedriften, understreger hun.

Hendes plan er også at holde møde udelukkende for landbopiger for at få deres input og høre, hvad foreningen kan gøre for dem.

"Og kvinderne snakker mere, når mændene ikke er med," siger hun og smiler.

Mere ping-pong

Bestyrelsesposten i Vestjysk resulterer også i, at hun giver sin mand mere ping-pong – og er blevet mere interesseret i, hvad han laver af arbejde uden for deres landbrug.

"Det er også fint efter, at han har været med i det i 20 år," siger hun ironisk.

Asger Krogsgaard er blandt andet formand for ICC Denmark (International Chamber of Commerce, red.), næstformand i Danish Crown Pork og næstformand i Landbrug & Fødevarer – og rejser til møder, forhandlinger og repræsentative opgaver i både ind- og udland.

Det er sjældent hun ser ham i løbet af ugen; de mailer og sms'er sammen og taler i telefon hver aften, inden de går i seng.

"Han prøver at være hjemme mandag morgen, for da holder han møde med de tre driftsledere (sohold, mark og svin/slagtesvin, red.), og alle medarbejdere fra de andre ejendomme er her også, fortæller hun.

Stortrives

Dorthe Krogsgaard har oplevet folk spørge, om hun kan affinde sig med, at ægtefællen er så meget hjemmefra. Men det har hun supergodt med, for det er sådan, de har "strikket" tilværelsen sammen.

"En af os skal være herhjemme. Det er vigtigt, og vigtigt at vi er synlige – og jeg har det rigtigt godt med, at det er mig, siger Dorthe Krogsgaard.

Hun og hendes mand har 1700 søer, producerer årligt 53.000 slagtesvin fordelt på otte gårde, hvoraf de selv ejer seks, og driver cirka 1000 hektar jord.

Fra 1 til 20 ansatte

De har 20 ansatte – 19 flere end da de overtog svinefarmen – og når Asger Krogsgaard ikke er hjemme, er det hende, der står med det overordnede ansvar.

Det kan give hende visse udfordringer, fordi halvdelen af de ansatte er udlændinge.

"En pige skal ikke fortælle dem, hvad de skal, når de er nye, for de betragter ikke mig som chef," siger hun og tilføjer:

"Vi har været i Rumænien til to medarbejderes bryllup. Det blev en studietur for mig, en øjenåbner, for der var ting, der gik op for mig – fordi kulturerne er så vidt forskellige."

Blæksprutte

Mange af medarbejderne bor på en af gårdene, så det er Dorthe Krogsgaard, der tager affære, når en vaskemaskine eller andet går i stykker i en af boligerne, eller et par ansatte kommer op så meget op at skændes, at de ikke kan være under samme tag.

Hun laver løn, regnskaber, arbejds- og ferieplaner, diverse statistikker, bestiller varer, bager franskbrød til medarbejderne og laver kaffe.

Frokoststuen og siden kontoret rykkede de for seks år siden flyttet fra privaten ud i et stykke af svinestalden. Dorthe Krogsgaards kontor ligger strategisk - og på grund af de store vinduer kan hun se ind til staldkontoret, og når de ansatte går til frokost, går de lige forbi hendes kontor og får et smil eller vink med på vejen. So-grynt trænger ind imellem ind på kontoret, men ingen lugt.

Stor frihed

Når hun ser en kontorstilling i avisen, har hun ind imellem tænkt, om hun skulle søge – for at få kolleger.

"Men så skal en anden ind her, og jeg skal afgive den frihed, jeg har her," understreger hun.

Den værdsætter hun, og den vil hun under ingen omstændigheder bytte væk.

"Den gjorde, at jeg kunne være hos far, da han var syg og døde. Jeg skulle ikke spørge nogen om fri," siger hun og tilføjer, at der var bare noget, der skulle indhentes på kontoret de næste fire uger.

Dorthe Krogsgaard skal heller ikke spørge nogen, når hun tager sin mor med til Canada i ti dage.

"Jeg skal bare være lidt foran på kontoret - og have en til at lave kaffe til de ansatte," siger hun og smiler.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify