Jimmi Fyrsterling ansat som uddeler i Kloster
Jimmi Fyrsterling får ikke langt på arbejde, når han den 1. april tiltræder sit nye job som uddeler i Dagli' Brugsen Holmsland.
Han bor nemlig på Mejlvang i Kloster sammen med sin familie.
Jimmi Fyrsterling har været souchef i Super Brugsen i Ringkøbing de seneste toethalvt år - og arbejdet i Ringkøbing-butikken i sammenlagt ti år.
Det var en enig bestyrelse, der besluttede, at det "ud af en del interessante emner", som det hedder i HIMS, er ham, der skal tage over efter den nuværende uddeler, Claus Schildt, som har fået job i brugsen i Bøvlingbjerg.
Brugsens personale fik mandag morgen besked om, at Jimmi Fyrsterling bliver deres nye chef.