Hvide Sande

Bilist stak af efter påkørsel

En 59-årige kvindelig bilist påkørt bagfra, da hun skulle svinge til venstre i Aargab.

En 33-årig kvindelig bilist stak af fra uheldsstedet efter, at hun havde påkørt en personbil ført af en 59-årig kvinde fra Oksbøl, der holdt på Sønder Klitvej i Aargab og skulle svinge til venstre.

Den 59-årige blev kørt til behandling på Herning Sygehus.

Den 33-årige kvinde, der er fra Fredericia, fortrød imidlertid og vendte tilbage til uheldsstedet cirka en halv time efter påkørslen. Hun blev testet for narko, og det viste sig, at hun var påvirket af cannabis. 

Desuden fortalte hun politiet, at hun havde drukket efter påkørslen, og hun fik derfor også taget en blodprøve. Den 33-årige bliver desuden sigtet for, at hun undlod at yde den tilskadekomne den fornødne hjælp, inden hun kørte væk.

Færdselsuheldet skete onsdag klokken 18.55.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify