Hvide Sande

Ny arrangør står bag fødevarefestival

Hvide Sande Foodfestival og Holmsland Klit Turistforening går sammen om at arrangere fødevarefestival.

Ønsket om at den årlige fødevarefestival i Hvide Sande igen kom på lokale hænder, bliver opfyldt i år. Når Hvide Sande Foodfestival - Smag Vesterhavet løber af stablen den 12. og 13. oktober i år, er det Holmsland Klit Turistforening, der står for arrangementet.

"Det betyder ikke, at udstille udefra ikke er velkomne til at få en stand. Det er de, men vi kunne tænke os flere lokale aktører til Hvide Sande Foodfestival, så vi rigtig kan se, hvad området har at byde på," understreger Lei Iben Raunow Andersen, destinationsmanager i Holmsland Klit Turistforening i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at havnen, havet og Hvide Sande vil danne rammen om Danmarks mest autentiske fødevaremarked med lokale, regionale, nationale og internationale råvarer og produkter.

Interessen for at få en stand på Hvide Sande Foodfestival er stor. Iben Raunow Andersen fortæller, at på nuværende tidspunkt er over halvdelen af stadepladserne allerede fyldt op, men at der er plads til flere. 

Hvis man gerne vil høre om den lokalt-forankrede fødevarefestival, eller bestille en stand, bedes henvende sig til Lene Halkjær på lene@haltek.dk

De seneste to år har fødevarefestivalen været arrangeret af ægteparret Jimi Kristensen og Sisse Hansen fra Kolding, der også har stået bag en rækker andre fødevarefestivalen i blandt andet Vestjylland.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify